Michael Lynges Køreskole MICHAEL LYNGE'S KØRESKOLE   -   DIN KØRESKOLE I NYKØBING SJÆLLAND BEDRE & NYE PRISER FRA NOVEMBER 2023! DIFFERENTIERET LEKTIONSPRIS.
 

F.A.Q.:


- det kan du bl.a. her på websiden under links finder du råd og vejledning. Ellers er du velkommen til at ringe/skrive.

Hvad sker der hvis jeg kører andre biler end skolevognen mens jeg er ved at tage kørekort?
- en dum ide og bøden kan være på op til 5000.- første gang.

Hvad hvis jeg f.eks. flytter til København midt i forløbet?
- så vil jeg gøre alt for at finde den rigtige kørelærer til dig i det nye område, hvor du så genoptager undervisningen der hvor du slap den.

Kan jeg få arrangeret det sådan, at jeg kun kører når det passer mig?
- nej, men jeg gør mit bedste for at finde kørselstider som passer individuelt til hver elev, men der skal påregnes at tage fri fra skole/arbejde for at køre på andre tidspunkter end ens egne ønsker.

Kan jeg blive hentet hjemme og bragt hjem igen hver gang?
- ja, men helst ikke, da dette vil gøre dit kørekort meget, meget dyrt. Da du skal lære at køre i Holbæk, som er det sted hvor din køreprøve vil foregå, er det bedst du møder mig i Holbæk og ligeså stopper i Holbæk.

Hvor ofte skal jeg køre?
- efter du har været 5-6 gange til teori og været på kravlegården, kører vi så det passer med lektionsplanen. Ca. en gang hver uge. Når de lovpligtige 16 lektioner på vej er overstået, vil det kun være dig som sætter begrænsningerne.

Hvor hurtigt kan jeg tage kørekortet?
- mellem 4 og 6 måneder (+/-) og det er helt individuelt. Kommer an på hvor god du er til bl.a. at finde den berømte "røde tråd" og hvorvidt du består både teori og køreprøve første gang.

Hvordan betaler jeg for øvelseskørslen?
- det sker kontant eller via netbank.

Kan jeg bruge Mobilpay?
- nej, desværre. Løsningen er for dyr for små virksomheder.

Må jeg betale for hele kørekortet til sidst?
- nej, hos Michael Lynges køreskole kan man max. få lov til at skylde 2 lektioner af gangen. Medmindre andet bliver aftalt. Alt skal være afregnet inden din køreprøve.

Kan jeg betale forud?
- ja, det kan du og du vil naturligvis få kvittering for dette.

Hvad hvis jeg har betalt forud og vælger at stoppe midt i forløbet?
- så får du naturligvis det beløb du har tilgode og ikke kørt for tilbage uden bøvl. Med undtagelse af teoribeløbet.

Når jeg regner alt sammen, ser det meget dyrt ud, skal dette beløb betales den 1. dag?
- nej, betalingen for teoriundervisningen sker ved 2/3 gang. Gebyr til manøvregård/undervisning betales inden man kommer på landevejen, ca. 3-5 uger i forløbet. De lovpligtige lektioner kan betales forud eller hen af vejen. Prøvegebyret og lægeerklæring betales tidligt i forløbet. Glatbane betales sidst i forløbet. Så som du kan se, er udgifterne spredt ud over de 2-4 måneder.

Hvornår kan jeg gå op til en teoriprøve?
- når du har gennemført teoriundervisningen jf. lektionsplanen og selv er klar til at gå til teoriprøven, tilmelder vi dig via et bookingsystem og derefter går der ca. 2-3 uger til teoriprøven. Det kræver dog du har afleveret dine papirer (kørekortansøgning, lægeerklæring, osv) til køreskolen i god tid, så Borgerservice kan godkende dig så du kan blive indstillet til en teoriprøve.

Hvad sker der hvis jeg dumper til en teoriprøve?
- det er jo ærgerligt, men så booker køreskolen en ny teoriprøve til dig så hurtigt som muligt eller venter nogle uger hvis du ønsker dette, så du kan få tid til at læse mere på teorien uden tidspres.
Og så skal du betale prøvegebyret til borgerservice eller køreskolen påny.

Jeg har bestået teoriprøven, skal jeg så også betale et gebyr til/for køreprøven?
- nej, prøvegebyr til borgerservice gælder for BÅDE teoriprøve og køreprøve såfremt man består begge første gang. Leje af skolebil til køreprøven er ikke inkluderet. Prøvegebyret er udelukkende et gebyr til staten.

Hvornår må jeg komme op til en køreprøve?
- når du har gennemført de lovpligtige kørelektioner på vej samt været på køreteknisk anlæg. (glatbane) og når vi i fællesskab er enige om at du kan beherske/udføre de øvelser, de prøvesagkyndige stiller krav om - for at du kan bestå en køreprøve tilfredsstillende – vil køreskolen booke en køreprøve til dig. Du skal naturligvis have bestået teoriprøven først.

Hvad hvis jeg insistere på at komme op til en køreprøve efter de lovpligtige 16 lektioner?
- det er naturligvis også helt i orden, men så bliver det ikke med Michael Lynge som kørelærer og i køreskolens skolevogn. Jeg har kun oplevet enkelte få som har været så ekstraordinært dygtige at de kunne køre bil på sådan en måde at kravene til en køreprøve som de sagkyndige har, kan opfyldes og bestås. Men kan du opfylde de krav - så er der intet i vejen for en køreprøve på den 17. lektion.

- de fleste ligger på 22-28 lektioner I ALT (inkl. de 16 lovpligtige). MEN! Så skal man tage højde for at eleverne er blevet hentet i Odsherred og har derved brugt 3-4 lektioner på transport. Så det REELE lektionsantal ligger på de 18-24 i gennemsnit.

Hvordan ved jeg om jeg er klar til en køreprøve?
- den største/længste stime som køreskolen har haft, var med 19 førstegangselever som bestod deres køreprøve første gang! Derefter 1 dumpet og så 15 bestået i en flot stime. Men du kan regne med at være klar den dag din kørelærer ikke korrigere din kørsel. Desuden laver vi en ”køreprøvetest” hvor du selv kan se hvilke krav og hvad der kræves for at kunne bestå en køreprøve. Det kan ikke undgås at enkelte desværre ikke består deres køreprøve første gang, men det er mindretallet heldigvis.

Ventetider hos politiet ....
Kan jeg blive skrevet op til en køreprøve med det samme?
- Nej, desværre. Vi har kun adgang til køreprøver ca. 4-5 uger før datoen og man skal have bestået teoriprøven før der kan bestilles en køreprøve.

Hvad sker der hvis jeg dumper til en køreprøve?
- så bestilles der en ny køreprøve til dig så hurtigt som muligt, som regel ugen efter eller hvornår der nu er en ledig køreprøve. Prøvegebyret skal betales påny samt leje af skolevogn.

I hvilken bil skal jeg til køreprøve?
- det skal du i skolevognen. Det er den bil du har øvet dig i og kender.

Kører jeg lidt før selve køreprøven?
- du har en enkel lektion inden selve køreprøven. På den måde bliver du lige "varmet op".

Hører køreprøven med til undervisningen?
- nej, det gør den ikke og derfor skal der påregnes udgift til leje af skolebil. BEMÆRK! Der køre også 45 min FØR selve køreprøven.
Hvis du er 1. gangserhvervende, så hører kørelektionen før køreprøven med i undervisningsplanen som forberedelse.

Jeg hører mine venner siger at den prøvesagkyndige er strid?
- nej, det ikke sandt. Den prøvesagkyndige er din gode ven lige netop den dag du skal til køreprøve. Det eneste den sagkyndige har lyst til, er at give dig et kørekort som varer til du bliver 70 år. Du skal bare køre efter loven og de regler som du har lært. Prøven var max. 50 min. inkl. papirarbejde. Du kører måske kun de 25-30 min og derfor er det op til dig alene. Kører du pænt og husker de ting du har lært, vil den prøvesagkyndige meget gerne give dig et kørekort. Den sagkyndige har dit midlertidige kørekort med, så det er bare op til dig at ta' det!

Ventetider hos politiet ...fortsat...
Er der ventetid på teori-/køreprøver?
- pt. er der ca. 3-5 ugers ventetid som hele tiden kan variere.

Hvor lang tid tager det på kravlegården?
- 4x 45 min. + pause og der kan køres over 2 dage (2x45) men som regel gør du det på en dag.

Hvor lang tid tager det på glatbane?
- næsten en hel dag. Vi kører som regel fra Nykøbing ved X? tiden og er hjemme igen ca. 6 timer senere.. Afh. af hvor mange elever der er med og hvad tid banen er booket til.

Hvad skal jeg have med på glatbanen?
- du skal have din lektionsplan, kørekortansøgning samt penge for glatbaneundervisningen hvor glatbanegebyret er inkluderet.

Hvor lang tid varer 1. hjælpskurset.
- ca. 8 timer som tages i teoriforløbet. Nogen gang tages alle 8 timer på en gang, andre gange over 2 dage.

Hvad koster 1. hjælpskurset??
- ca. 600.- som betales på undervisningsdagen.

Hvor mange gange må jeg blive væk fra teoriundervisningen?
- du må højst have 2 "hjemmeaftener" ved klasseundervisning.

Jeg har fået en betinget dom, hvad så nu?
- hvis du f.eks. har kørt promillekørsel, skal du på et A/T kursus og derefter skal du op til en kontrollerende køreprøve som kræver du består både en teoriprøve og køreprøve første gang for at beholde dit kørekort.
Og naturligvis betale det som det koster, hvis du ønsker teoriundervisning, øvelseskørsel og gebyr til borgerservice INDEN tidsfristen for den kontrollerende køreprøve skal afholdes og udløber.
Men uanset hvad, så kom til køreskolen i god tid.

Jeg har flere spørgsmål som ikke er besvaret her, hvad så?
- så ringer du bare eller sender en mail :-)


"Det skal være sjovt at tage kørekort og køreskolen går aldrig på kompromis med kvaliteten".

"Det skal være sjovt at tage kørekort!"


INTRA for aktive køreelever.

Email:
Password:

Ny INTRA-bruger?
(Ikke tilmelding til teori!)



Holdstart personbil:
(computer/tavle)


Tilmelding til et TEORIHOLD
via dette link her!


Marts - 5 ledige pladser
April - 3 ledige pladser
Maj - 2 ledige pladser
Juni - 3 ledige pladser

[Dato for teoristart]
8. Apr 2024 kl. 16:00
10. Apr 2024 kl. 16:00
13. May 2024 kl. 16:00
15. May 2024 kl. 00:00
10. Jun 2024 kl. 16:00




BEDRE & NYE PRISER i 2024!
DIFFERENTIERET LEKTIONSPRIS.

Se mere her - klik her.